Baggrund:
 
Gennem rigtig mange år har jeg siddet ved klaveret og formidlet højskolesangen i ord og toner.
Min baggrund er den, at jeg har været højskolelærer på Grundtvigs Højskole, Gerlev Idrætshøjskole og Ryslinge Højskole og var i femten år forstander for Skælskør Folkehøjskole, hvor jeg etablerede en stærk sang-tradition med bl.a. kor-kurser i tæt samarbejde med dirigent og komponist Michael Bojesen.
 
Jeg bor nu dels i Vestjylland og dels i København.
 
 
Anbefaling:

Tåstrup den 4. maj 2018
 
Birgitte Hansen er en medrivende foredragsholder med stor indsigt og viden. Hun fortæller levende, krydret med små anekdoter og begejstring. Hendes højskole baggrund gør, at hun har en kæmpe viden, og kan sætte tingene i perspektiv. Jeg nød kombinationen af foredrag og relevante sange. Super interessant. Jeg har nu haft fornøjelsen af to af hendes foredrag - og ser frem til det næste.

Mvh
Britta Wichmann

---
 
Hej Birgitte.

Hermed tusind tak for en dejlig eftermiddag hos Ældre Sagen, lokalafdeling Mors.

Foredrag og sang med base i højskolesangbogen, kan for nogen lyde lidt tungt.
Men du fortalte på en meget levende måde om digternes bevæggrunde
for at skrive netop disse sange for ikke at tale om komponisterne.
Vi sang både kendte og mindre kendte sange, hvor du selv sad ved
klaveret og sang for.

På vegne af publikum (72 personer) kan hermed takke dig endnu engang for en dejlig eftermiddag.

På bestyrelsens vegne


Leo Kristensen
formand for Ældre Sagen Mors
 
---
 
Kære Birgitte Hansen
Lidt forsinket, men en lige stor tak for en spændende – interessant og fornøjeligt musik og sang eftermiddag for Ældre Sagen Vallø.
Vi har fået mange positive og glade tilkendegivelser om dine fortællinger og viden om musikkens og sangenes historie.
Vi kan bestemt anbefale andre, at nyde denne oplevelse. Endnu en gang tak for en herlig eftermiddag.

Mange hilsner fra Ældre Sagen Vallø.
Peter M. Grønvold
 
 --
 
Musikpædagog Lise Mehlsen, Aarhus: Med Birgitte Hansen får I en sangtime på højt fagligt og musikalsk niveau. Det kan I glæde jer til.
 
--
 
Deltager i OK-klubben: Birgitte er en god fortæller og en sikker pianist, som kan skabe en sangtime med indhold. Jeg bliver aldrig træt af at nyde fællessangen, når Birgitte sidder ved klaveret.
Højskolesangbogen får nyt liv og teksterne får ny mening, når de bliver sat ind i en historisk og musikalsk sammenhæng.
Birgitte Hansen | Ringgade 115, 7600 Struer  | Tlf.: 28 404 304 | birgitte2009@gmail.com