Fællessang og fortælling om højskolesangbogen

Den første udgave af højskolesangbogen så dagen lys i 1894. Siden er højskolesangbogen blevet redigeret og fornyet med ca. 15 års mellemrum. Gamle, slidte sange glider ud og giver plads for nye digtere og komponister. Det betyder, at hver enkelt udgave er et stykke kulturhistorie, som giver os et indblik i de forskellige tidsepoker. Tag med på en musikalsk tidsrejse gennem højskolesangbogens historie.....
Gode tekster og skønne melodier er fællesgods, som vi holder af. Samtidig fortæller sangene danmarkshistorie. Vi genoplever historiske begivenheder, som digterne har udødeliggjort og vi oplever årstiderne og højtiderne på en poetisk og vidunderlig måde gennem sangen. Hvad er julen uden julesange, hvad er vinteren uden de kulderystende snevejrssange og foråret uden Den Blå Anemone?
Jeg fortæller om sangene, digterne, komponisterne og ikke mindste om de begivenheder, sangene refererer til. Vi skal synge et udvalg af herlige sange fra højskolesangbogen. Jeg spiller på klaver til fællessangen.
 
 
DR P2 har samlet "Sangenes Blå Bog" i 8 radioudsendelser: 
https://www.dr.dk/radio/p2/sangenes-bla-bog/sangenes-bla-bog
Birgitte Hansen | Ringgade 115, 7600 Struer  | Tlf.: 28 404 304 | birgitte2009@gmail.com